Posterous theme by Cory Watilo

Kom længere frem i jobkøen med sociale medier

Jobmarkedet har ændret sig markant gennem de seneste par år.

For blot få år siden fik virksomhederne kun få ansøgninger, når de annoncerede et ledigt job (selvfølgelig afhængig af, hvilket job der blev annonceret). I dag får virksomhederne så mange ansøgninger, at det kan være svært for den enkelte at skille sig ud.

Men, det kan der gøres noget ved. Det er nemlig her, at de sociale medier med fordel kan komme i spil.

For nylig stiftede jeg bekendskab med denne kreative jobansøgning udarbejdet af en gut ved navn Graeme Anthony. Graeme valgte at skifte den traditionelle ansøgning ud med en interaktiv video på YouTube. 

I Danmark har vi også eksempler på jobansøgere, der har benyttet sig af de sociale medier. Tidligere på året modtog Recommended således en ansøgning, der som eksemplet med Graeme gør brug af YouTube. Idéen var god - og både ansøger og virksomhed fik meget buzz på den konto. I sidste ende fik ansøgeren dog ikke jobbet.

Det er ikke kun YouTube, der med fordel kan bruges til jobansøgningen. I løbet af sommeren fik Nodes en ansøgning, der benytter sig af Facebook. I stedet for papir og kuglepen blev ansøgerens Facebook væg aktiveret. Se mere her

I bund og grund er det altså kun fantasien, der sætter grænser for måderne at søge jobs på. Jeg vedkender mig, at sociale medier kan være mere eller mindre oplagt at bringe i spil i ansøgningen afhængig af virksomheden, jobtypen, ansøgerens profil mv. For langt de fleste ansøgere vil jeg dog mene, at sociale medier er en gylden mulighed for komme lidt længere frem i køen når den enkelte ansøgning skal behandles og granskes nærmere af den enkelte virksomhed.

Har du selv erfaringer eller gode eksempler med jobansøgning via de sociale medier, så byd endelig ind. Jeg er sikker på, at mange vil få glæde af disse input.