Måske elsker du reklamen med hende kvinden, der ikke rigtig forstår, hvad det hele går ud på. Måske hader du den og synes, at den bærer for meget præg af en stereotyp og lettere sexistisk tankegang. Her refererer du samtidig til Fleggaards Lige over grænsen-kampagne og fristes til at sige, at alt var bedre i gamle dage.
Hælder du mest til det sidste, så tag et kig på nedenstående billeder fra det 20-århundredes reklameverden. Kampagnerne fra Danske Spil og Fleggaard er vand ved siden af.
Se flere eksempler på reklamer fra dengang din mormor var ung. Alle reklamer, der nok ikke ville blive eksekveret i dag. Eksemplerne er en sanseløs blanding af sexisme, racisme og uanet glorificering af tobaksrygning - man friskes vel næsten til at sige, i bedste Mad Men-stil.
Live, Realtime mfl.. Det er imponerende, hvor mange buzz words, der findes for nye webfænomener. Nu skal du til at lære et nyt et af slagsen. Nemlig, Instant.
Instant er et udtryk for, at vi ikke kan få information og viden hurtig nok. Hvorfor søge, søge og atter søge, hvis vi kan få hurtig viden nu og her - mens vi klikker, trykker eller hvad vi nu gør. Instant-bølgen er inspireret af Google (nogle ville måske mene Nescafé ;-)) og alle større aktører med respekt for sig selv, har nu også fået en sidevogn, der hedder Instant. Den er enten skabt af dem selv eller brugerne.
Her har du et par stykker, og måske kender du selv flere:
Hvad er det bedste ved nattelivet i fx Brasilien, Polen og Thailand. Det vil Smirnoff gerne have svar på og inviterer dig i dialog på Facebook med kampagnen Smirnoff Nightlife Exchange Project. Her har du mulighed for at fortælle, hvad der gør festen unik i netop dit land. Herefter samler Smirnoff de bedste forslag og laver festudvekslinger rundt omkring i verden. Alt sammen noget du selvfølgelig kan vinde billetter til, hvis du fortæller om dine egne festoplevelser. Bor du fx i Irland, så kommer festen fra Argentina på besøg senere på måneden.
Desværre er Danmark ikke med. Kunne ellers være sjovt at opleve den ultimative libanesiske fest. Må i stede nøjes med billeder fra kampagnen. Om ikke andet - en sjov idé, som jeg glæder mig til at følge med i, hvordan udvikler sig.
Ovenstående er et godt eksempel på, hvordan Augmented Reality (AR) kan være med til at skabe opmærksomhed omkring problemstillinger, der ellers kan være svære at italesætte.
Kampagnen er udarbejdet af Leo Burnett Moskva for WWF. Formålet er at bevidstgøre situationen omkring den sibiriske tiger, der er tæt på udryddelse. WWF fik trykt en række t-shirts og fordelte dem både i butikker rundt om i Moskva og via en række online kanaler. I butikkerne var der opstillet en række specielle spejle, der gav dig en unik og nærværende oplevelse når du stod foran spejlet med t-shirten og den påtrykte kode. Samme oplevelse kunne opnås ved at besøge et kampagnesite, hvor du skulle aktivere dit webcam og sidde foran skærmen med din t-shirt. Oplevelsen skulle sætte dig i den sibiriske tigers sted og synligøre den blodige klapjagt, der foregår i øjeblikket - og din t-shirt blev således gennemhullet og farvet med blod.
WWF's kampagne er et godt eksempel på, hvordan offline og online kan integreres - og viser samtidig mulighederne ved at benytte sig af Augmented Reality i kampagnesammenhænge.
Vi vil utvivlsomt komme til at se flere kampagner i de kommende år, der indeholder elementer med denne offline-til-online teknologi. Udover WWF har bl.a. MINI, Rayban og Adidas kastet sig over teknologien. Derudover findes der også relaterede tiltag, hvor mobilen er omdrejningspunkt. Spændende.
Jeg har kun fremhævet et af utvivlsomt mange eksempler, så kender du selv til kampagner, der indeholder denne form for teknologi - så byd gerne ind.
Jobmarkedet har ændret sig markant gennem de seneste par år.
For blot få år siden fik virksomhederne kun få ansøgninger, når de annoncerede et ledigt job (selvfølgelig afhængig af, hvilket job der blev annonceret). I dag får virksomhederne så mange ansøgninger, at det kan være svært for den enkelte at skille sig ud.
Men, det kan der gøres noget ved. Det er nemlig her, at de sociale medier med fordel kan komme i spil.
For nylig stiftede jeg bekendskab med denne kreative jobansøgning udarbejdet af en gut ved navn Graeme Anthony. Graeme valgte at skifte den traditionelle ansøgning ud med en interaktiv video på YouTube.
I Danmark har vi også eksempler på jobansøgere, der har benyttet sig af de sociale medier. Tidligere på året modtog Recommended således en ansøgning, der som eksemplet med Graeme gør brug af YouTube. Idéen var god - og både ansøger og virksomhed fik meget buzz på den konto. I sidste ende fik ansøgeren dog ikke jobbet.
Det er ikke kun YouTube, der med fordel kan bruges til jobansøgningen. I løbet af sommeren fik Nodes en ansøgning, der benytter sig af Facebook. I stedet for papir og kuglepen blev ansøgerens Facebook væg aktiveret. Se mere her
I bund og grund er det altså kun fantasien, der sætter grænser for måderne at søge jobs på. Jeg vedkender mig, at sociale medier kan være mere eller mindre oplagt at bringe i spil i ansøgningen afhængig af virksomheden, jobtypen, ansøgerens profil mv. For langt de fleste ansøgere vil jeg dog mene, at sociale medier er en gylden mulighed for komme lidt længere frem i køen når den enkelte ansøgning skal behandles og granskes nærmere af den enkelte virksomhed.
Har du selv erfaringer eller gode eksempler med jobansøgning via de sociale medier, så byd endelig ind. Jeg er sikker på, at mange vil få glæde af disse input.
Golf har igennem de sidste 20 år opnået stor tilslutning både i Danmark og verden over. Sammenlignes golf med andre populære sportsgrene, så er der imidlertid stadig en opfattelse af, at golf er lidt mindre "sexet" end fx fodbold, tennis mfl. En opfattelse som golfverdenen gerne vil gøre op.
Med European Tour som bannerfører er der således blevet udarbejdet en kampagne, der skal udfordre opfattelsen af golf som værende kedeligt. I stedet er målet at få golf til at fremstå som en spændende sport, der både er sjov, afvekslende og udfordrende.
Den første film har allerede fået en del opmærksomhed. Med mere end 2 millioner visninger og en lang række kommentarer ses der allerede nu et skift i måden folk opfatter golf som sportsgren. Næste udfordring og tilhørende film kommer senere på året.
Med kampagnen er de første skridt taget mod at få golf til at fremstå sexet - på samme måde som fx Nike har gjort ved fodbold
Omdrejningspunktet i de små YouTube-klip er det drama, der udspiller sig i en verden, der er mere social og sammenhængende end nogensinde før. Hvor skal man fx fri til sin kæreste - på Facebook eller Twitter? Hvad gør man, hvis ens mor følger med på Foursquare og bevist prøver at vippe den kommende svigerdatter af pinden?
Ja, problemstillingerne er mange - og underholdende at følge. Samtidig er det svært ikke at trække på smilebåndet over det overkarikerede persongalleri og den glamouriøse iscenesættelse af omgivelserne.
Sæbeoperaen er i øvrigt udarbejdet af LG - og de enkelte klip viser selvfølgelig, hvor meget du kan bruge din LG-mobil til i din daglidag :-)
Læn dig tilbage og tag et par klip af "The Young and the Connected". Har du mod på mere, så se nærmere på den officielle YouTube-kanal og Twitter-profil.
Denne gang er det den new zealandske pizza-kæde Hell Pizza, der med kampagnen "Deliver Me To Hell” på YouTube, har tiltrukket stor opmærksomhed i hjemlandet - såvel som internationalt. En af grundene til den store opmærksom er dels, at det er en sjov og involverende kampagne - men nok også, at du kan vinde et års forbrug af pizza.
Filmen udfolder sig i bedste B-film-stil og din mission er at hjælpe en stakkels pizza-mand med at levere en pizza. Problemet er bare, at hele scenariet udspiller sig i en by fyldt med zombies - uha, det lyder farligt ikke :-)
Prøv selv kræfter med zombierne:
Hvad får Hell Pizza så ud af alt dette - tja muligvis, opmærksomhed, leads og sign-up til nyhedsbreve. Interessant!
Det brasilianske bureau Moma har lavet nedenstående reklamer med en vis patina, der i stil og udtryk får modtageren til at tænke på 1960'erne. Super idé og kreativt er det fremragende eksekveret. Man kan vel sige, at her er det ikke noget gammelt, der får nyt liv - men noget nyt, der får gammelt liv.
De enkelte reklamer - eller kampagne-elementer om man vil - er en del af Momas "Everything Ages Fast"-kampagne for Maxi Midia, der bl.a. laver seminarer til kommunikationsfolk. Og man må sige, at kampagnen faktisk sætter tankerne i gang om, hvor hurtig tiden egentlig går - og hvor vigtigt det kan være at holde sig opdateret. Stifter og direktør hos Moma, Rodolfo Sampaio forklarer:
"Maximedia is an event intended for people working in communications. An updating event. Being that one of the greatest concerns these professionals have is to constantly reinvent themselves. What’s new today, is old tomorrow. With this in mind we’ve developed this campaign, showing how the tools in communication are quickly outdated. We are greatly impressed and pleased with the feedback we are seeing throughout the world."
Se i øvrigt videoen om Facebook-etikette, der er eksekveret i samme 1960'er-stil og tone
Alt hvad der har opnået en vis portion hype på nettet, har været igennem en tur som denne. Nyligt hype, der i bogstaveligste forstand har fået ørene i maskinen er bla Iphone 4 og Ipad.
Nu er turen så kommet til vores alle sammens sydafrikanske darling - Vuvuzelaen. Som du kan se, så er den finurlige facon og størrelse ingen hindring for en succesfuld omgang i maskinen.